Resveratrol og forskning i livstilssygdomme

Resveratrol undersøges for effekt mod livsstilssygdomme

Tre danske universiteter, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og  firmaet Fluxome står bag verdens største undersøgelser af rødvinsstoffet Resveratrols evne til at beskytte mod udvikling af flere livsstilssygdomme forbundet med overvægt. Statens Strategiske Forskningsråd har givet en bevilling på 19,5 mio. kr, så forsøgene med resveratrol kan gennemføres.

Undersøgelsen går ud på at gennemføre forsøg med rødvinsstoffet Resveratrol for at undersøge virkningerne mod overvægtsrelaterede sygdomme, knogleafkalkning og fedtlever.

Forsøgene bliver verdens største og mest tilbundsgående undersøgelser af Resveratrols virkninger i mennesker. Resultaterne forventes at give afgørende ny viden om hvordan resveratrol kan benyttes i behandlingen og forebyggelsen af følgesygdomme til overvægt.

Undersøgelse strækker sig over lang tid og effekten af Resveratrol undersøges i forbindelse med en række tilstande der er forbundet med overvægt. Projektet vil også fokusere på at finde andre stoffer i planter med tilsvarende effekter.

Resveratrol findes naturligt i vores kost, specielt visse bær og rødvin indeholder større mængder af stoffet. I mange forskellige organismer ved man at Resveratrol har positive effekter.

Følgende effekter er således tidligere påvist i dyr og gærceller:

  • Øger livslængden
  • Bremser aldring
  • Bedre insulinfølsomheden
  • Hæmmer udvikling af fedtaflejring i leveren
  • Beskytter generelt mod udvikling af følgesygdomme til overvægt
  • Forbedrer knoglestyrken

Dette er alt sammen virkninger som er vigtige for mennesker – men der foreligger ingen eller kun meget få undersøgelse af disse effekter hos mennesket.

Projektet kaldes LIRMOI er en sammentrækning af – Long-term Investigation of Resveratrol on Management of Metabolic syndrome, Osteoporosis and Inflammation, and Identification of plant derived anti-inflammatory compounds. Projektet kan følges  på hjemmesiden http://www.lirmoi.com/