Hvornår tjekkede du det sidst? Mange har forhøjede blodfedt-værdier uden at bemærke noget. Højt kolesterol giver ofte ingen symptomer, men kan med tiden øge risikoen for hjerte- og karsygdomme. En simpel blodprøve giver svaret, og der er meget du selv kan gøre for at forebygge og holde niveauerne på et sundt niveau. I denne artikel får du vide, hvad kolesterol er, og hvordan værdierne måles.
Kolesterol er et fedtstof, der forekommer naturligt i kroppen, og som er nødvendigt for flere vigtige funktioner – blandt andet til at opbygge celler og producere hormoner. Men ikke alt kolesterol er lige gunstigt. For høje niveauer af det, der ofte kaldes "det dårlige" kolesterol, kan føre til åreforkalkning og øge risikoen for blodpropper, hjerteanfald og slagtilfælde.
Du har måske hørt om totalkolesterol, som angiver den samlede mængde kolesterol i blodet. Totalkolesterolet består af flere dele, primært:
Det er ikke kun den samlede mængde kolesterol, der er vigtig, men også fordelingen mellem de forskellige typer. Nogle typer kan være skadelige i høje niveauer, mens andre har en beskyttende effekt på hjerte kar sundheden.
Kolesterol måles via en blodprøve og angives i millimol pr. liter (mmol/L). Der findes klare retningslinjer for, hvad der betragtes som normale og forhøjede niveauer.
Vejledende grænseværdier for totalkolesterol:
Referenceværdierne kan variere lidt med alderen, hvor lidt højere værdier accepteres hos ældre personer:
Hvis totalkolesterolet er forhøjet, vil lægen foretage en nærmere vurdering for at afgøre, hvilken type kolesterol der dominerer. Ofte måles også triglycerider, en anden type fedt i blodet, som ligeledes kan øge risikoen for åreforkalkning.
Hvis niveauet af LDL kolesterol bliver for højt, kan fedt og kolesterol aflejres i blodkarrenes vægge. Det fører til åreforkalkning, som gør karrene stivere og mere snævre. Når blodgennemstrømningen mindskes, får kroppens organer sværere ved at få tilstrækkeligt med ilt.
Tidlige tegn kan være smerter i brystet eller benene ved fysisk aktivitet. Ubehandlet kan blodkarrene til sidst blive så forsnævrede, at blodet ikke kan passere. Det øger risikoen for blodpropper, som i værste fald kan være livstruende.
Kolesterol transporteres i blodet sammen med blodceller, blodplader og andre stoffer. Når LDL kolesterol trænger ind i karvæggen, forsøger immunceller, såkaldte makrofager, at optage det.
Disse celler fyldes med fedt og danner fedtaflejringer. Med tiden opstår en betændelsesreaktion, som fører til dannelse af hårdere plak. Plakken gør blodkarrene smallere og hæmmer blodgennemstrømningen.
Hvis plakken brister, aktiveres blodpladerne for at reparere skaden, hvilket kan føre til dannelse af en blodprop, som helt kan blokere blodkaret.
Der er meget, du selv kan gøre for at påvirke kolesteroltallet positivt:
Stress og søvn
Langvarig stress og manglende søvn kan påvirke både hormonbalance og stofskifte, hvilket også kan have betydning for kolesterolniveauet. At prioritere restitution, god søvn og stresshåndtering er derfor en vigtig del af en hjertevenlig livsstil.
For nogle personer er livsstilsændringer ikke nok til at sænke kolesteroltallet tilstrækkeligt. I disse tilfælde kan medicinsk behandling blive relevant, ofte som et supplement til sunde vaner. Behandlingen tilpasses individuelt i samråd med læge.
Der findes kosttilskud, som markedsføres med henblik på at påvirke kolesterolet, men ikke alle har videnskabelig dokumentation. Nogle kan have begrænset effekt, andre slet ingen - og enkelte kan være uhensigtsmæssige eller påvirke medicinsk behandling.
Tal derfor altid med læge eller anden sundhedsfaglig person, før du begynder på kosttilskud, især hvis du allerede er i behandling for forhøjet kolesterol.
